Selve generalforsamlingen

Generalforsamlingen er fredag d. 26. oktober og den formelle del finder sted kl. 18.00. Læs mere om begivenheden her.

Når vi skal stemme til generalforsamlingen, starter vi med, at dem der gerne vil vælges ind stiller sig op på række. De skal kort præsentere sig selv og fortælle hvorfor de gerne vil vælges ind.  Det er her, at mange bliver nervøse! Og det er jo helt naturligt. Vi vil dog sige, at der plejer at være en god stemning og at de andre medlemmer kun har respekt for dem der stiller op!

Vi stemmer digitalt og anonymt. Og det bliver derfor hurtigt talt op, hvem der skal ind i bestyrelsen. Da vi skal sikre at bestyrelsen er repræsenteret af BA-studerende, KA-studerende, dimittender og undervisere er stemmesedlen også delt op i de kategorier.

Vi stemmer først om, hvem der skal inden i bestyrelsen.

Herefter stemmer vi om, hvem der skal være suppleanter. Hvis du ikke kommer ind i bestyrelsen, kan du stadig nå at stille op som suppleant. Det skal siges, at vi gennem tiden har haft mange, der er startet som suppleant, for derefter at komme i bestyrelsen.

Når vi har stemt om, hvem der skal i bestyrelsen og hvem der skal være suppleanter – stemmer vi til sidst om, hvem der skal være formand.

 

- og så er det nye bestyrelses år skudt i gang!